Sammendrag
Artikkelen ud fra et kunsthistorisk synspunkt diskuterer ikonoklasmens (726-843) holdning til billeder : Billedets position i samfundet, dets funktion og de væsensegenskaber det blev tillagt. Hvad var det som gjorde, at der i visse miljøer opstod så stærk modstand mod afbildning af hellige personer at figurfremstillinger blev udskiftet med symboler, specielt sejrstegnet korset. Først ses på byzantinernes omgang med billeder, den kraft man tillagde disse, det som gjorde hellige billeder til mere end rent visuelle fænomener. Dernæst fokuseres på kirkekunsten under ikonoklasmen: Hvilke spor er der efter ødelæggelser, hvilken 'ny' ikonografi kom i stedet og hvilken betydning fik ikonoklasmen for byzantinsk kunst generelt.Forfattere beholder opphavsretten og gir tidsskriftet rett til første publisering av arbeidet. En Creative Commons-lisens (CC BY-SA 4.0) gir samtidig andre rett til å dele arbeidet med henvisning til arbeidets forfatter og at det først ble publisert i dette tidsskriftet.