Sammendrag
USA er "en nation af troende", skriver redaktør Harald Stanghelle i Aftenposten i forbindelse med det seneste præsidentvalg (Stanghelle 2008). Han citerer en frisk Gallupundersøgelse, der gør ateisme mere problematisk for kommende kandidater til embedet end mormonisme eller homoseksualitet (53 procent mod hhv. 24 og 43 procent). Det er tankevækkende, men ikke overraskende; stærk gudstro og intens religiøsitet virker stærkt integreret i det amerikanske samfund ud fra både impressionistiske læsninger af f.eks. populærkultur og det offentlige rum og mere velfunderede sociologiske undersøgelser (f.eks. Bellah et.al. 1996 [1985]; jf. Weber 1970 [1920]). Religiøsitet er fundamentet for social sammenhæng, ret vandel og personlig succes, siges det fra såvel Jerry Falwell som Oprah og Dr. Phil; der er en vidt udbredt enighed om betydningen af religiøsitet indlejret i den amerikanske model, fra konservative i "the Moral Majority" over velklædte repræsentanter for "Prosperity Theology" til diffus "formiddags-spiritualitet" og psykologiserende moralisme. Alternativet bliver den grelle modsætning, nemlig kamplystne ateister som Christopher Hitchens, Anton LaVey og Penn & Teller - og hvem ville have dem som præsident?Forfattere beholder opphavsretten og gir tidsskriftet rett til første publisering av arbeidet. En Creative Commons-lisens (CC BY-SA 4.0) gir samtidig andre rett til å dele arbeidet med henvisning til arbeidets forfatter og at det først ble publisert i dette tidsskriftet.