Mellem migrant og sexarbejder. Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark
PDF

Hvordan referere

Holm, M. G. (2007). Mellem migrant og sexarbejder. Nigerianske kvinder i prostitution i Danmark. Sosiologi I Dag, 37(3-4). Hentet fra https://ojs.novus.no/index.php/SID/article/view/934

Sammendrag

Artiklen fokuserer på nigerianske migrant-sexarbejdere og diskuterer kvindernes situation og sårbarhed under opholdet i Danmark med udgangspunkt i deres dobbelte positionering som migranter og sexarbejdere. Denne dobbelte positionering betyder, at kvinderne indgår i en række relationer, som i et samspil placerer dem i et meget komplekst felt. Kvinderne indgår således i relationer til de danske myndigheder, hvor de, på grund af deres position som illegale migranter eller illegale sexarbejdere, kriminaliseres. De anholdes, fængsles og deporteres. Kvinderne må derfor leve skjult fra myndighederne, såfremt de ønsker at blive i Danmark. De kan således blive presset til at opretholde relationer til agenter, hvad enten de ønsker dette eller ej, da de har behov for kontakter, som sætter dem i stand til at leve og arbejde skjult i Danmark. Kvinderne indgår ligeledes i relationer til kunder og i denne sammenhæng spiller deres hudfarve muligvis en afgørende rolle. Det tyder på, at kunderne, i kraft af et stereotypt billede af sorte kvinder som seksuelt aggressive, forventer, at nigerianske sexarbejdere er udfarende og pågående, når de prostituerer sig. Kvinderne må derfor være synlige i gademiljøet, hvis de ønsker at hverve kunder. Samtidig må de altså også formå at være usynlige for derigennem at undgå en anholdelse og en efterfølgende udvisning af landet. Nigerianske migrant-sexarbejdere må således navigere indenfor et meget komplekst felt, hvor de er nødsaget til at tage højde for de forskellige kontrolmekanismer, som skabes i deres relationer. Kontrolmekanismer, som til tider, pålægger kvinderne at handle på modsatrettede måder, hvilket placerer dem i dilemmaer, som synes umulige at opløse.
PDF

Authors who publish with this journal agree to the following terms:

 

  1. Authors retain copyright and grant the journal right of first publication, with the work 1 year after publication simultaneously licensed under a Creative Commons Attribution License that allows others to share the work with an acknowledgement of the work's authorship and initial publication in this journal.
  1. Authors are able to enter into separate, additional contractual arrangements for the non-exclusive distribution of the journal's published version of the work (e.g., post it to an institutional repository or publish it in a book), with an acknowledgement of its initial publication in this journal.