Anne Bitsch og Anja Emilie Kruse (2012): Bak lukkede dører. En bok om voldtekt.

Sammendrag

Voldtægt er et kompliceret problem. Et er, at det teoretisk kiler sig ned, som et brændpunkt i feministisk teori, noget andet er, at det empirisk, med nye former for frisættelse af seksualitet, også er et fænomen der tager varierende udtryk og form. Intimiteter er, alt andet lige, også historiske og kontekstbetingede. Derfor er voldtægt også et fænomen der forandrer sig; det afspejler seksualitet og køn i forandring, og afspejler at grænser for krop og seksualitet kan være uklare eller til forhandling. Disse forandringer og også gentagelighed, kan være en udfordring for retssystemet, når det skal dømme i voldtægtssager. Det er også en stor opgave at give sig i kast med at undersøge 'voldtægt', og nogle formår bedre end andre, at rumme kompleksiteten, når de går til selve sagen. Kompleksitet er noget af det som bogen Bak lukkede dører. En bok om voldtekt af Anne Bitsch og Anja Emilie Kruse kaster sig ud i. Bogen er skrevet indenfor den mere populærvidenskabelig genre. Det betyder, at tilgangen er mere ustruktureret, og båret frem af en induktiv tilgang, hvor vi også undervejs får lov til at mærke forfatternes egen indignation og følsomhed i forhold til bogens genstandsfelt. Det bliver både bogens styrke og svaghed. Lad mig komme ind på det efter en gennemgang af bogens intentioner.