Sammendrag
Den overordnede pointe med artiklen er at vise, hvordan Georg Simmels og- Émile Durkheims individualismeteorier kan gøres relevante for en sociologi,- der ønsker at være kritisk. I artiklen vises, at både Simmel og Durkheim kan- understøtte såvel som videreudvikle det teoretiske ærinde med at kritisere individualismens- excesser i samtiden, som Charles Taylor har lanceret. Artiklen- argumenterer for, at Durkheims optik sætter tankevækkende spørgsmålstegn- ved, hvorvidt meningen med individualismen kan betyde samfundsmæssig- og social afkobling, som det synes at være tilfældet i samtiden. Simmels optik- giver et anderledes bud på, hvad originalitet kunne betyde i et samfund, hvor- begrebet mere og mere henviser til usubstantiel forskelsmarkering. Disse perspektiver,- således lyder argumentet, ikke alene understøtter den immanente- justering af individualismen, som Charles Taylor plæderer for, de bliver også- pertinente for en kritisk sociologi.
Authors who publish with this journal agree to the following terms:
Â
- Authors retain copyright and grant the journal right of first publication, with the work 1 year after publication simultaneously licensed under a Creative Commons Attribution License that allows others to share the work with an acknowledgement of the work's authorship and initial publication in this journal.
- Authors are able to enter into separate, additional contractual arrangements for the non-exclusive distribution of the journal's published version of the work (e.g., post it to an institutional repository or publish it in a book), with an acknowledgement of its initial publication in this journal.