Små piger, søde piger, stille piger - om pigeliv og pigesocialisering

Sammendrag

Denne artikel handler om pigesocialisering. Jeg vil prøve at vise hvordan og hvorfor de ï¬Ã¢Â€Âšeste små piger bliver til søde piger når de når op i skole- og førskolealderen. Og jeg vil prøve at vise hvordan og hvorfor nogle af disse søde piger er blevet til stille og usikre piger når vi træffer dem i gymnasiet, under erhvervsuddannelsen eller som arbejdsløse unge piger. Jeg vil fokusere på hvordan pigesocialiseringen disponerer piger til bestemte adfærds- og reaktionsmåder, som ofte forstærker eller "imødekommer" den undertrykkelse af deres behov og interesser, som de vil møde livet igennem. En sådan synsvinkel er ikke det samme som at sige det er "pigernes egen skyld" at de undertrykkes. Det betyder at den
mest gennemførte og raffinerede undertrykkelse er den hvor man får den
undertrykte til selv aktivt at være medskaper af sin egen undertrykkelse. En sådan undersøgelse af hvordan "de ydre fjender" efterhånden også optræder som "de indre fjender" er ikke kun af teoretisk interesse.3 Den er først og fremmest et vigtigt perspektiv at have med hvis kvindekampen ikke skal ende i naive konspirationsteorier. En frigørelsesproces må netop tage sit udgangspunkt i den modsigelsesfulde og ambivalente erfaring som er pigesocialiseringens resultat, hverken i en forkastelse eller i en idealisering af den. I denne henseende er jeg enig med Ulrike Prókop (Prókop 78) når hun advarer mod såvel at idealisere kvindelighedens empiriske udtryksformer, som mod blot og bart at forkaste dem som kulturelt efterslæb. I de kvindelige erfaringer og i den kvindelige subjektivitet ligger de
potentialer gemt som kvindefrigørelsen må bygge på, men de ligger der i en form som er lige så modsigelsesfyldt og bornerte som de sammenhænge
den kvindelige subjektivitet har udviklet sig i.