Dødens socialpsykologi - perspektiver på døden i samspillet mellem individ og samfund

Abstract

Denne artikel vil vi med afsæt i en mosaik af teoretiske, begrebslige og empiriske indtryk fra socialpsykologer, sociologer, psykologer, historikere og andre, der har beskæftiget sig med døden, forsøge at tegne konturerne af en 'dødens socialpsykologi', der ellers kun i begrænset omfang er beskrevet i forskningslitteraturen som en selvstændig tilgang til studiet og forståelsen af døden. Netop døden udgør et oplagt tema, hvis man skal forstå samspillet mellem individ og samfund, der almindeligvis betragtes som socialpsykologiens genstandsfelt. Vi begrænser os i artiklen til i nedslagsform at gennemgå og eksemplificere nogle områder, hvor dødens socialpsykologi vurderes at have en særlig forskningsmæssig berettigelse: døden og tiden, dødsbevidsthed, døden og selvet, døden som afvigelse, døden som overgang og slutteligt døden og håbet.