Individualismens overdrev - En aktualisering af Durkheims og Simmels individualismeperspektiver set i lyset af Charles Taylors kritik af samtidens autenticitetsforståelse

Abstract

Den overordnede pointe med artiklen er at vise, hvordan Georg Simmels og- Émile Durkheims individualismeteorier kan gøres relevante for en sociologi,- der ønsker at være kritisk. I artiklen vises, at både Simmel og Durkheim kan- understøtte såvel som videreudvikle det teoretiske ærinde med at kritisere individualismens- excesser i samtiden, som Charles Taylor har lanceret. Artiklen- argumenterer for, at Durkheims optik sætter tankevækkende spørgsmålstegn- ved, hvorvidt meningen med individualismen kan betyde samfundsmæssig- og social afkobling, som det synes at være tilfældet i samtiden. Simmels optik- giver et anderledes bud på, hvad originalitet kunne betyde i et samfund, hvor- begrebet mere og mere henviser til usubstantiel forskelsmarkering. Disse perspektiver,- således lyder argumentet, ikke alene understøtter den immanente- justering af individualismen, som Charles Taylor plæderer for, de bliver også- pertinente for en kritisk sociologi.