Individualismens overdrev â En aktualisering af Durkheims og Simmels individualismeperspektiver set i lyset af Charles Taylors kritik af samtidens autenticitetsforståelse

Anders Petersen

Sammendrag


Den overordnede pointe med artiklen er at vise, hvordan Georg Simmels ogàÃâ°mile Durkheims individualismeteorier kan gøres relevante for en sociologi,àder ønsker at være kritisk. I artiklen vises, at både Simmel og Durkheim kanàunderstøtte såvel som videreudvikle det teoretiske ærinde med at kritisere individualismensàexcesser i samtiden, som Charles Taylor har lanceret. Artiklenàargumenterer for, at Durkheims optik sætter tankevækkende spørgsmålstegnàved, hvorvidt meningen med individualismen kan betyde samfundsmæssigàog social afkobling, som det synes at være tilfældet i samtiden. Simmels optikàgiver et anderledes bud på, hvad originalitet kunne betyde i et samfund, hvoràbegrebet mere og mere henviser til usubstantiel forskelsmarkering. Disse perspektiver,àsåledes lyder argumentet, ikke alene understøtter den immanenteàjustering af individualismen, som Charles Taylor plæderer for, de bliver ogsåàpertinente for en kritisk sociologi.


Fulltekst:

PDF

Innkommende lenker

  • Det er p.t. ingen innkommende lenker.


Creative Commons-lisens

Innholdet på dette nettstedet er lisensieret under en Creative Commons Navngivelse-DelPåSammeVilkår 4.0 Internasjonal lisens.